Sidevisninger i alt

tirsdag den 15. januar 2013

Vinter-fødselsdags-kage

Denne smukke hvide kage er til Ella på hendes 7 års fødselsdag. Den står smukt til vejret udenfor, som er frost og sne.... 
Der skulle afprøves en ny kombination med indholdet og Ellas mor fik frie hænder. Det kom der en spædende og meget velduftende kage ud af og hos Ellas gæster, var det en stor succes.



Hasselnøddebunde med citronmousse og karameltrøffel

Traktorkage

Denne traktorkage er til Kristian, mine gode venindes søn, som bliver to år. Og kan der være andet end en traktor på, når man bor på landet??


Lyse bunde med jordbærmousse og chokolademousse

Spidermankage til Sylvester

Denne Spiderman kage er lavet til Sylvester på hans 3 års fødselsdag. Jeg har haft lavet Spiderman motiver før, men denne gang valgte jeg, at tage lidt mere af halsen.


Det er chokoladebunde med chokolademousse og hvid Toblerone-creme

mandag den 5. november 2012

Dåbskage til Milas

Min mands kollega og gode kammerat,Thomas og hans kæreste Karina havde inviteret hele vores lille familie med til barnedåb hos lille Milas. Jeg havde lavet denne smukke kage til festen og jeg er meget stolt af resultatet. Jeg havde helt frie hænder og ville gerne prøve noget nyt og det kom der denne kage ud af:
 


 
Chokoladebunde med 2 x jordbærmousse og chokolademousse
 
Jeg havde også lavet matchende cupcakes til alle børnene
 
 
Chokolade cupcakes med Angel Feather Icing og fondant pynt

Spøgelseskage til Halloweenfest

I denne weekend har vi haft alle de store børnehavepiger hjem til Halloweenfest. Vi havde pyntet fint op og alle kom udklædte. Det var meget hyggeligt og vores piger hyggede sig gevaltigt. Og íngen fest her i huset uden en kage.....
 


Amerikansk chokoladekage med hvid Candy Melt og chokolade-hekse
 

Rumpekage til Anton

I anledning af Antons dåb, har jeg lavet denne fine rumpekage. Antons Mor har valgt farverne og jeg har lavet designet.


 
 
Lyse bunde med hindbærmousse og chokolademousse

onsdag den 26. september 2012

Sølvbryllupskage

For nogle år siden, lavede jeg en bryllupskage til min gode kollegas datter. Dengang sagde hun, at hun ønskede sig, en bryllupskage den dag, hun havde sølvbryllup. Den dag er kommet i dag og jeg har selvfølgelig lavet hende og hendes mand en flot bryllupskage.
Der er blomster, topfigurer og pynt som symboliserer dem begge og deres interesser.
 





 
I de to øverste lag er der nøddebunde med brombærmousse og chokolademousse
 
I det nederste lag er der lyse bunde med hindbærmousse og hvid chokolademousse